USA fører fanger ud af Irak ulovligt

Lyt til artiklen

De amerikanskledede styrker har ført op mod et dusin fanger ud af Irak til afhøring andre steder. Det er sket, efter at USA's justitsministerium i et fortroligt notat i marts banede vej for denne praksis. Ministeriet udarbejdede notatet på foranledning af efterretningstjenesten CIA, skriver Washington Post I notatet nævnes muligheden for at føre både irakiske og udenlandske fanger ud af Irak, og det hedder, at afhøringen uden for landet skal afsluttes i løbet af »en kort, ikke ubegrænset periode«. Ifølge notatet kan amerikanske styrker desuden flytte pågrebne i Irak, som er kommet ind i landet på ulovlig vis, permanent til andre lande, skriver Ritzau. I strid med Genève-konvention Uafhængige juridiske eksperter betegner fremgangsmåden som værende i strid med Genève-konventionerne. Det amerikanske militær har nemlig ikke oplyst om fangerne til Den Internationale Røde Kors Komité. Ifølge Genève-konventionen skal tilfangetagelsen af krigsfanger offentliggøres, og folkeretseksperter siger til Washington Post, at USA er i gang med at omfortolke den måske vigtigste bestemmelse i den fjerde Genève-konvention. Bestemmelsen medfører, at civile har krav på beskyttelse i krigstid og under en besættelse - og dette gælder også oprørere i Irak, som ikke indgik i det irakiske militær. Traktaten forbyder »tvangsoverførsler af enkeltpersoner og større grupper fra et besat område - uanset hvad motivet måtte være«. Spøgelsesfanger Afsløringen kommer efter flere andre skandaler om USA's håndtering af fanger i Irak, Afghanistan og i forbindelse med den såkaldte internationale krig mod terror, heriblandt overgrebene på irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet nær Bagdad. CIA er allerede i en af rapporterne om Abu Ghraib-skandalen blevet beskyldt for at tilbageholde såkaldte spøgelsesfanger - det er fanger, som USA ikke har underrettet Røde Kors om. Både i CIA og Justitsministeriet har man frabedt sig at kommentere beskyldningerne. Men Hvide Hus-embedsmænd afviser, at landet generelt overtræder Genève-konventionerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her