En knivbevæbnet mand har dræbt otte drenge på en skole i det centrale Kina. Manden brød ind i deres sovesal og stak drengene ihjel. Angrebet fandt sted i byen Ruzhou i Henan-provinsen. Yderligere fire drenge blev såret ved angrebet, to af dem alvorligt. Gerningsmanden på fri fod Gerningsmanden er ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua på fri fod. En talsmand for provinsregeringen siger ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at de dræbte drenge alle sov i underkøjerne. Bølge af knivstikkerier Der har været adskillige knivstikkerier på kinesiske skoler i de seneste måneder. Så sent som i forgårs blev en mand henrettet, efter han i september brød ind på en skole i byen Shandong og sårede 24 børn med knivstik. På flere skoler og i børnehaver er man nu i gang med at lave deciderede sikkerhedsvagter, og flere steder har man ansat vagtfolk. Det er ikke klart, om der var vagter på skolen i Ruzhou. Byen har 920.000 og ligger omkring 750 km sydvest for hovedstaden Beijing. Ifølge byens hjemmeside er minedrift et af de dominerende hverv.
Otte drenge myrdet i sovesal på skole
Lyt til artiklen