Hård dyst mellem EU og Rusland i Ukraine

Rusland har ingen problemer med de gamle EU-medlemmer om Ukraine. Det er de nye »russofobiske EU- medlemmer«, tidligere sovjetrepublikker og satellitstater, der »optræder hysterisk«, sagde en talsmand for den russiske regering, Sergej Jasjtrsjembski forleden i et interview til russisk tv. Det står i en vis modstrid med udtalelser fra præsident Vladimir Putin, der har anklaget EU som institution for »uacceptabelt« at blande sig i situationen i Ukraine. Og det russiske parlament, Dumaen, anklager EU for at have »opildnet til uroligheder« i Kijev. Russisk irritation Men der er særlig russisk irritation over »indblanding« fra nye EU-lande. Derfra er også kommet med de skarpeste udtalelser imod Ruslands indblanding til fordel for det ukrainske regimes præsidentkandidat, Viktor Janukovitj. I lande, som indtil Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991, var styret af Moskva, er der særlig opmærksomhed på forsøg på at holde mænd med sovjetagtig adfærd på præsidentposten i tidligere sovjetrepublikker. Det er Polen, som står mest for skud fra Moskva. Sergej Markov, direktør for Instituttet for Politiske Studier i Moskva siger til netavisen Newsru.com, at krisen i Ukraine »i realiteten er en polsk konspiration, der skal påtvinge Ukraine polsk protektion og dermed styrke polsk indflydelse i EU. Jusjtjentkos valgkampagne blev planlagt af den polske diaspora. Den ideologiske base blev skabt af USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski og hans to sønner«. Chefplanlæggerne for Janukovitjs kampagne var ifølge russiske medier den russiske spindoktor Gleb Pavlovskij. Åben polsk støtte Polens præsident, Aleksandar Kwasniewski, har fra den ukrainske krises start åbent støttet oppositionens kandidat, Viktor Jusjtjenko. Og Warszawa ligner, ifølge polske kommentatorer, nærmest en ukrainsk by, pyntet i Jusjtjenkos orange farve. Tidligere leder af fagforbundet Solidaritet, som kom først med opstand imod kommunismen, har også hjemme og under besøg i Kijev gjort sit til, at polakkerne sammenligner begivenhederne i Ukraine med Polen i 1980'erne og 1990'erne. Snarligt EU-medlemskab for Ukraine er en topprioritet i polsk udenrigspolitik, der er præget af, at en meget stor del af Ukraine har været polsk. Andre tidligere satellitstater har været mere forsigtige. Tjekkiets EU-fjendske præsident, Vaclav Klaus, kritiserede det ukrainske parlament for at puste til uroen med vedtagelsen sidste onsdag af en mistillidserklæring til regeringen. Tjekkiets parlament har hidtil afvist at tage Ukraine på dagsordenen. »Tjekkiets regering og parlament burde behandle krisen i Ukraine langt mere aktivt. Det ser ud til, at vore politikere venter og ser, hvem som vinder forl så at støtte vinderen. Det er en farlig holdning. Ukraine må støttes i at blive et demokratisk land«, siger den tjekkiske senator Jaromir Stena til Prague Post. Ukrainere udgør den største minoritet i Tjekkiet, anslået 200.000, hvoraf en del er illegale indvandrere. »Hvis Janukovitj kommer til magten med efterfølgende politisk undertrykkelse, vil antallet af indvandrere fra Ukraine øges mangefold«, siger Ondrej Soukup, der var valgobservatør i Ukraine. Russiske kommentatorer kritiserer den russiske adfærd både op til og under Ukraines præsidentvalg. Produktivt svar »Det lykkedes politiske rådgivere (russiske) at inddrage selv toppen af russiske ledere i deres spil, der med deres stillingtagen svækkede deres langsigtede muligheder for at øve indflydelse på situationen i Ukraine«, sagde Sergej Karaganov, formand for Dumaens Råd for Udenrigs- og Forsvarspolitik til RIA-Novosti forleden. Den russiske avis Nesavisimaja Gaseta kalder EU's »hurtige og forenede svar« langt mere produktivt end Ruslands. Bladet kritiserer Duma-formand Boris Gryslov, Moskvas mægler i Kijev, som »uprofessionel i kriseløsning« og skriver: »Det bliver vanskeligere for Moskva at forudse dets konkurrent, EU's næste træk i Ukraine og i det nære udland (Moskvas betegnelse for de tidligere sovjetrepublikker) i det hele taget«. Flere andre uafhængige russiske blade og kommentatorer tilslutter sig den opfattelse, at den ukrainske krise har bragt den tidligere lurende krise mellem EU og Rusland om indflydelse i tidligere sovjetrepublikker ved EU's nye grænser helt op til overfladen. Og at det styrker de nye EU-medlemmers indflydelse.