FN har kaldt Frans van Anraat Saddam Husseins vigtigste stråmand i udviklingen af landets kemiske våbenprogram. Nu er den 62-årige hollænder anholdt mistænkt for at have leveret tonsvis af ingredienser til sennepsgas og nervegas til det irakiske styre under Saddam Hussein. Ifølge den hollandske anklager leverede han råmaterialerne til Iraks kemiske angreb i 80´erne. Myndigheder i Holland, USA, Schweiz, Tyskland, Belgien og Jordan har deltaget i efterforskningen af sagen. Anklaget for medvirken til folkedrab »De kemiske våben blev brugt af den irakiske regering i krigen mod Iran og mod den kurdiske befolkning i det nordlige Irak«, hedder det i en meddelelse fra den hollandske anklager. Internationalt blev de kemiske våben bedst kendt fra byen Halabja, hvor mindst 5.000 mennesker døde i 1988 efter et angreb med sennepsgas. Men det var kun en lille del af de kemiske angreb, der ifølge menneskeretsorganisationer kostede op mod 100.000 livet. Frans van Anraat er sigtet for at have brudt krigens love og medvirken til folkedrab og vil blive stillet for en dommer senere på ugen. Han er mistænkt for at stået i direkte kontakt med de irakiske myndigheder og for at have lavet lyssky økonomiske transaktioner i et forsøg på at skjule sine forbindelser. Efterforskningen har vist, at han arbejde via et panamansk firma, som var baseret i Lugano i Schweiz. Flygtede til Irak Allerede i januar 1989 blev van Anraat tilbageholdt i Milano efter en amerikansk anholdelsesbegæring. Men allerede to måneder senere blev han sat på fri fod. Herefter stak han af til Irak, hvor han opholdt sig indtil USA invaderede landet i marts måned sidste år. Fra Irak flygtede han til Holland via Syrien, og er altså nu bag lås og slå.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Debatindlæg af Christian Rostbøll




























