To dage før det skelsættende topmøde om Tyrkiets vej ind i unionen er de 25 EU-lande delt i to hold: Tyrkiets sande venner og dem, der har fundet julepapiret frem for at pakke deres nej flottest ind. Med Storbritannien, Tyskland og Italien i spidsen siger et flertal af de 25 ja til at åbne forhandlinger om tyrkisk medlemskab med det klare mål at få landet optaget. Muligt B-medlemsskab Anført af Frankrig ønsker bl.a. Danmark og Østrig at få indføjet en formulering om muligheden for permanente undtagelser - i praksis en slags B-medlemskab - om for eksempel arbejdskraftens frie bevægelighed eller en anden permanent tilknytning end medlemskab. »Der er kun én status inden for EU for en nationalstat, og det er som en ligeværdig partner sammen med de andre EU-medlemmer«, sagde viceudenrigsminister Denis MacShane, der har ansvaret for EU, i går i London. Han tilføjede: »Personligt beklager jeg dybt, at nogle stærke politiske følelser er blevet sluppet løs, fortrinsvis af højrepartier, med henblik på at gøre spørgsmålet om Tyrkiet til et indenrigspolitisk emne«. Tysklands forbundskansler Gerhard Schröder var i Berlin på samme linje: »Vi stiler mod fuldt tyrkisk medlemskab«. Fogh forsvarer undtagelser Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at permanente undtagelser eller en anden tilknytning end medlemskab er at vende Tyrkiet ryggen: »Hvis forhandlingerne med Tyrkiet ender resultatløst, så kan der godt være fornuft i at sige, at vi vil da fortsat sikre en tæt relation mellem Tyrkiet og EU, for det har vi en europæisk interesse i. Hvis man kan udtrykke det på en eller anden måde, vil det være et positivt signal«. Østrigs konservative kansler Wolfgang Schüssel mente i Wien, at et klart alternativ til medlemskab bør med i topmødeerklæringen. »Det er jo ikke at lukke døren, men at åbne forhandlinger, der både kan føre til optagelse og en helt tredje enestående ordning«. Tyrkiet afviser undtagelser Den tyrkiske ministerpræsident Tayyip Erdogan fastholder, at hans regering vil afvise alt andet end forhandlinger, der fører til fuldt medlemskab: »Efter et eventyr på 40 år forventer vi, at EU vil bekendtgøre en dato for forhandlinger. Vi ønsker fuldt medlemskab uden betingelser og forventer seriøse forhandlinger fra EU's side«, sagde han i går. Tyrkiet vil ifølge udenrigsminister Abdullah Gul ikke lette samtalerne ved på forhånd at anerkende den græske del af Cypern, der blev optaget i EU i foråret, »hverken direkte eller indirekte«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























