Lederne af de 25 EU-lande er på konfrontationskurs med deres egne vælgere. Modstanden mod at lukke Tyrkiet ind i EU vokser, og den østrigske forbundskansler Wolfgang Schüssel kræver nu folkeafstemninger om spørgsmålet i hele EU. Fransk-tysk modstand Meningsmålinger i Frankrig og Tyskland har længe vist flertal mod at optage Tyrkiet. Også i Danmark er der udbredt skepsis. I en ny meningsmåling for Morgenavisen Jyllands-Posten er 55 pct. endda imod at optage forhandlinger med regeringen i Ankara. Selv i det EU-begejstrede Spanien er stemningen ved at vende. En meningsmåling for den franske avis Le Figaro viste for nylig, at 65 pct. af spanierne er for Tyrkiets optagelse. Men den spanske avis El Mundo startede efter topmødet i Bruxelles et rundspørge i sin netudgave. Da godt 11.000 havde stemt i aftes, stod der 24 pct. ja og 76 pct. nej til Tyrkiet. Østrig på vej Den østrigske regering har længe været imod at optage Tyrkiet, men forbundskansler Wolfgang Schüssel kom ikke igennem med sine ønsker på topmødet. Straks efter bebudede han folkeafstemning i Østrig, og senere tilføjede han i et tv-interview, at der bør holdes folkeafstemninger i hele EU. I forvejen havde Frankrigs præsident Jacques Chirac lovet folkeafstemning om Tyrkiets optagelse. Op til topmødet afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på et pressemøde at tage stilling til en dansk folkeafstemning. For det første er der ikke tradition for folkeafstemninger om udvidelser og for det andet »er spørgsmålet slet ikke aktuelt. Det må afgøres af dem, der har den politiske ledelse, når forhandlingerne med Tyrkiet er afsluttede«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























