Ukendte gerningsmænd har udløst bomber og beskudt politiet med automatvåben i en fjerntliggende egn af det nordøstlige Indien. Fem politifolk er blevet dræbt ved bagholdet, skriver det indiske nyhedsbureau Press Trust citeret af det amerikanske nyhedsbureau AP. Stak af med våben Angrebet fandt sted i Napetapalli-regionen nær byen Imphal. Gerningsmændene stak efter bagholdet af med politiets våben og ammunition. En større politiaktion er sat i værk for at fange gerningsmændene i området, som er et kendt tilholdssted for to oprørsgrupper. Kamp for løsrivelse Den nordøstlige, bjergrige region har været plaget af afskillige voldshandlinger den seneste tid. Oprørsgrupperne i området kæmper med de indiske sikkerhedsstyrker for kravet om større autonomi fra Indien.
Fem politifolk dræbt ved baghold i Indien
Lyt til artiklen