Korruption truer hjælp til flodbølgeofre i Indonesien

Indonesiens præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, glæder sig over den internationale velvilje, som er blevet hans land til del i kølvandet på flodbølgekatastrofen. Men udsigten til at modtage millioner af dollar i bistand til genopbygning af ødelagte landsbyer på Sumatra hæmmes af de voksende bekymringer over, at bistandsmidlerne er benzin på den evigt ulmende ild i det store ørige: korruptionen. Søger hjælp Yudhoyono går langt for at dæmpe international bekymring over misbrug af bistand. I stedet for at forlade sig på sin egen regerings institutioner har han henvendt sig til organisationen Transparency International, som fra hovedkvarteret i Berlin analyserer udbredelsen af korruption i alle lande. Transparency International kalder Indonesien et af verdens ti mest korrupte lande. Da Yudhoyono blev taget i ed som præsident for kun tre måneder siden, lovede han at arbejde for en mere gennemskuelig regeringsførelse, der vil tackle den korruption, som gjorde Indonesien internationalt berygtet længe før tsunamien. Senest har landets socialminister, Alwi Shihab, lovet, at myndighederne den 26. i hver måned vil offentliggøre en komplet liste over modtagne penge og anvendelsen af dem i de katastroferamte områder. Gebyrer Ministeren er bekymret over rapporter fra Aceh, den hårdest ramte provins på Sumatra, hvor der berettes om, at soldater og embedsfolk kræver såkaldte 'administrationsgebyrer' som betaling for distribution af den omfattende hjælp til regionen. Indonesien har i årtier været berygtet for sin korruption, og i 1998 var det i høj grad en folkelig utilfredshed med misbrug af både internationale investeringer og offentlige midler, der førte til, at landets autoritære leder gennem 32 år, general Suharto, blev tvunget fra magten. Suhartos fald var indirekte en konsekvens af den asiatiske valuta- og finanskrise, der i årene 1997-99 ramte Indonesien hårdere end nabolandene. Siden er økonomien blevet stabiliseret, men der mangler meget i at genskabe den vækst, der for ti år siden så ud til at gøre Indonesien til den næste asiatiske 'tigerøkonomi'. Anslået 40 millioner indonesere er helt eller delvist arbejdsløse, og knap halvdelen af befolkningen på ca. 230 millioner lever for omkring to dollar om dagen, viser opgørelser fra bl.a. Verdensbanken. I fjor modtog landet ti milliarder dollar i oversøiske investeringer, hvilket kun er en fjerdedel af niveauet ti år tidligere. På det indonesiske nationalsprog kender enhver ordet 'korupsi', som nærmest er en del af embedskulturen i det kolossale regeringsapparat. Så sent som for kun tre uger siden indrømmede det amerikanske firma Monsanto at have betalt 50.000 dollar i bestikkelse til en chef i miljøministeriet i Jakarta for at slippe for at udarbejde en særlig miljøredegørelse. Monsanto blev idømt en bøde på en million dollar af USA's justitsministerium. I sidste uge gik USA's ambassadør i Jakarta, Lynn Pascoe, direkte til biddet, da hun gik offentligt ud og sagde, at »korruption på højt niveau er et meget betydeligt problem« i Indonesien. Konsulenthonorarer Enhver ambassade eller udenlandsk virksomhed i Indonesien kender begrebet 'konsulenthonorar' og ved, at det ofte dækker over, at embedsmænd stikker penge til side på bankkonti i Singapore, når f.eks. særlige tilladelser skal opnås. Det nye i den aktuelle situation er imidlertid, at præsident Yudhoyono forsøger at presse og skræmme sine egne embedsmænd og institutioner til at ændre praksis. Yudhoyono rystede en stor del af sit embedsværk, da han for nylig bad en lokal organisation, Indonesia Corruption Watch, om at oprette en særlig overvågningsenhed, der skal holde øje med udenlandsk bistand. Lederen af denne kontrolenhed, Luky Djani, siger, at problemerne med misbrug af den aktuelle nødhjælp til Aceh er beskedne, men at store risici for svindel og korruption opstår, når entreprenørfirmaer rykker ind og skal genopbygge veje, broer og boliger, for her vil de alle få brug for dyrt betalte 'licenser' fra regeringen. Ifølge regeringens egne opgørelser vil den langvarige genopbygningsindsats i Aceh alene løbe op i tre milliarder dollar. Djanis organisation forsøger i disse dage at rekruttere et halvt hundrede frivillige til at fungere som kontrollanter, men han mangler stadig at få de beskedne 120.000 dollar, han skal bruge til blot at sætte sin organisation i gang.