Medlemmer af Europaparlamentet har i årevis snakket om, at der skal laves et mere retfærdigt og gennemskueligt system for deres løn og frynsegoder. Men de ønsker tilsyneladende ikke at gøre noget ved det. Et flertal har netop stemt imod forslag om at reformere en del af de lukrative ordninger. 'Dybt skuffende' »Det er dybt skuffende. Et meget dårligt signal fra parlamentet«, siger forslagsstilleren, litauiske Ina Jukneviciene fra den liberale gruppe. For det første sagde flertallet nej til at få en rejsegodtgørelse, der svarer til rejsens pris. I dag får medlemmerne et fast beløb - typisk 8.000-10.000 kr. - hver gang de rejser. Også selv om transporten kun har kostet en brøkdel. »Det her system motiverer os til at rejse så meget som muligt, ikke til at gøre vores bedste«, siger Ina Junkneviciene. »Vi er ikke grådige« Det eneste danske medlem, der stemte imod forslaget, var Dansk Folkepartis Mogens Camre. Han mener, at ordningen er helt rimelig, og at det er utænkeligt, at parlamentet vil afskaffe den: »Vi er ikke grådige. Det koster nogle penge at rejse 80 til 100 gange om året. Hvis man ikke vil betale for det, skal man nedlægge parlamentet«, siger han. Et flertal stemte også imod et forslag om at give revisorer adgang til at se, hvordan medlemmerne finansierer deres pensionsordninger. I dag bruger mange af dem de såkaldte blyantspenge til pensioner - penge, som skulle bruges til kontorudgifter. »Når systemet ikke er gennemskueligt, giver det mistænksomhed. Det kan man ikke bebrejde nogen«, siger Ina Jukneviciene. 'Uanstændigt' Socialdemokraten Dan Jørgensen er enig. Derfor har han svært ved at glæde sig over, at parlamentet samtidig opfordrede EU's finansministre til at få mere styr på EU-midlerne: »Det er uanstændigt, at man vil have kontrol med finansministrene. Men ikke med de midler, man selv bruger«, siger han. Seeberg: Det hele skal løses samtidigt Det er primært de to største grupper i parlamentet - de konservative og socialdemokraterne - som blokerede det liberale reformforslag. Med undtagelse af danskerne. Gitte Seeberg (K) forklarer sine gruppefællers adfærd med, at de forventer, at problemerne bliver løst under alle omstændigheder: »Gruppen har overordnet det synspunkt, at det hele skal løses samtidig. Sagen ligger nu hos det luxembourgske formandskab, som kommer med et udspil i juni«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00




























