Den tidligere libanesiske økonomiminister Basil Fuleihan er død af de kvæstelser, han pådrog sig ved bilbombeattentatet i Beirut i forrige måned, rapporterer flere nyhedsbureauer. Fuleihan blev alvorligt forbrændt ved attentatet, der dræbte den tidligere premierminister Hariri, og læger i Paris har kæmpet for økonomiministerens liv. Sad i samme bil som Hariri Fuleihan sad i den samme bil som Hariri, og mens den tidligere premierminister døde på stedet, overlevede Fuleihan i første omgang trods alvorlige forbrændinger på 90 pct. af kroppen. Fuleihan, der var i begyndelsen af fyrrerne, var en af Hariris nærmeste rådgivere og tilskrives en stor del af æren for Hariris økonomiske politiks succes.
Libanesisk minister død af kvæstelser fra attentat
Lyt til artiklen