Den første afstemning blandt de 115 rød- og hvidklædte kardinaler i Det Sixtinske Kapel i den lille Vatikanstat i Rom er overstået. Resultatet var som ventet: sort røg - og altså ingen ny pave endnu. Den hemmelighedsfulde afstemning er den første i det historiske katolske konklave, der er blevet indledt i dag. Den sorte røgfane fra toppen af den meterhøje skorsten, som er blevet installeret på taget af kapellet, betyder at kardinalerne ikke er nået til enighed om afløseren for pave Johannes Paul II's, der døde 2. april. 40.000 har taget opstilling på Peterspladsen Med den første stemmeafgivelse vel overstået kan kardinalerne, som kommer fra seks kontinenter og 52 lande trække sig tilbage for aftenen, og først i morgen afvikle en ny afstemning. Fra tirsdag vil der være fire afstemninger om dagen. To om formiddagen og to om eftermiddagen. Først når røgen bliver hvid er det et tegn på, at kardinalerne er nået til enighed. Omkring 40.000 mennesker har taget opstilling på Peterpladsen, hvorfra de fra nærmeste hold kan følge med i kardinalernes overvejelser. Da røgen først begyndte at stige til vejrs lød råbene: »Den er hvid, den er hvid«. Men råbene blev hurtigt afløst af skuffede suk, da røgen blev tydeligt sort. »Først så det ud til, at vi havde en ny pave, så der løb mange følelser i gennem mig. Men selvfølgelig havde vi ikke forventet at få en pave på den første dag«, siger Alessia Di Caro - en 23-årig studerende, til AP. Pave behøver to tredjedels flertal Den nye pave skal vælges med to tredjedele af stemmerne. Efter 60 afstemninger kan han nøjes med halvdelen af stemmerne. Efter hver afstemning brændes stemmesedlerne. Bålet tilsættes nogle kemikalier, som farver røgen, der stiger op over Peterspladsen. Hver dag ved middagstid og igen ved 19-tiden vil kardinalernes stemmesedler blive brændt, så omverdenen kan følge med i processen, som nogle eksperter mener kan komme til at trække ud i dagevis. Da Johannes Paul II blev valgt skulle der otte afstemninger til, før det fornødne flertal var i hus.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























