En bred gruppe af sunnimuslimske sheiker, præster og politiske ledere dannede i går en politisk alliance, for at vinde den politiske magt tilbage fra landets shiamuslimer. Sunnimuslimerne, som var den mest magtfulde gruppe under Saddam Hussein, udgør cirka 20 procent af irakerne, mens hele 60 procent er shiamuslimer. Da sunnimuslimerne oven i købet i stor udstrækning boykottede det demokratiske valg i januar, måtte gruppen afgive meget magt efter valget, som gav en stor sejr til den shiamuslimske koalition. Fælles konference Men nu tager sunnimuslimerne kampen op og på en konference i går opfordrede mange ledere og præster til, at sunnier går ind i den demokratiske proces. »Mange sunnimuslimer føler at de begik en fejl ved at boycotte valget i Irak. De er meget optaget af at få indflydelse, når forfatningen skal skrives, ikke kun som rådgivere, men som ligeværdige partnere,« siger en fremtrædende sunnimuslimsk leder til New York Times. Øgede spændinger Spændingerne mellem Iraks to største religiøse grupper - shia- og sunnimuslimerne - er ellers vokset på det seneste, og er ifølge CNN kulmineret med, at sunnimuslimske ledere har lukket en række moskeer i protest. Sunnierne anklager shiamuslimske militser for voldelige angreb på sunni-imamer og ransagninger på moskeer. Om den sunnimuslimske koalition får indflydelse vides endnu ikke. Det afhænger meget af, om de kan enes. Sunnierne er nemlig ikke en samlet gruppe med éen klar leder, som shiamuslimerne er.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.