Kontroversielle præsidentkandidater sorteret fra

Lyt til artiklen

Præsidentvalget i Iran er i princippet demokratisk valg. Der er blot den lile hage ved det, at Vogternes Råd - et ikke valgt organ bestående af religiøse leder - bestemmer, hvem der må stille op. Og ligesom ved tidligere valg bliver der sorteret med hård hånd. Således har Vogternes Råd i dag ifølge nyhedsbureauet AP meddelt, at kun seks ud af de over 1000 potentielle kandidater til præsidentvalget er blevet godkendt. Ledende reformkandidat udelukket Blandt dem, der blev udelukket fra at opstille, er den ledende reformkandidat, Mustafa Moin, rapporterede det statslige iranske tv ifølge Ritzau. Moin er en 54-årig tidligere minister for videregående uddannelse og en anset læge, og han var af partiet Deltagelsesfronten udset til præsidentkandidat. Partiet ledes af broderen til den nuværende iranske præsident, Mohammad Khatami, og det er det største iranske reformparti. Heller ikke systemkritiker Heller ikke den mangeårige systemkritiker Ibrahim Yazdi fandt valgorganets nåde. Der var 89 kvinder blandt de 1014 mulige præsidentkandidater, og ingen af kvinderne blev godkendt. Vogternes Råd er et ikke-valgt organ, som tager stilling til politiske kandidaters egnethed. Valget finder sted 17. juni.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her