En af de overlevende fra Scandinavian Star-katastrofen fik ikke medhold, da han i tingretten i Oslo i dag forsøgte at få en retslig kendelse på, hvem der egentlig ejede skibet på katastrofetidspunktet. Dommeren gav sagsøgte, forsikringsselskabet Skuld, ret i, at sagen var forældet. Han lagde vægt på, at sagsøgeren, Mike Axdal, i 1996 fik at vide, at færgen på katastrofenatten var ejet af det delvist DFDS-ejede rederi Seaescape. Anker kendelsen Mike Axdal vil anke kendelsen til landsretten. Han mener, at den nye norske retsafgørelse strider mod dommene i Danmark, hvor det blev lagt til grund, at skibet var ejet af et kommanditselskab. Scandinavian Star brød i brand den 7. april 1990, kun en uge efter, at færgen var sat ind på ruten. Der var 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer om bord, da ilden brød ud ved 22-tiden. Branden kostede 158 mennesker livet. Mike Axdal overlevede, men mistede sin storebror og sin far ved katastrofen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























