Holland siger massivt 'nej' til den europæiske forfatningstraktat. Den første prognose, som blev offentliggjort klokken 21 her til aften, viser at to ud af tre hollændere har stemt nej. Hele 62,1 procent af befolkningen afviser således traktaten, mens kun 37,9 procent siger ja. Mange stemte Den foreløbige stemmeprocent ligger på overraskende høje 64,8 procent, viser prognosen fra analyseinstituttet Interview/NSS. Det er en massiv deltagelse i forhold til sidste års hollandske valg til Europaparlamentet, hvor kun 39,1 procent af vælgerne var ved stemmeurnerne. Regeringen har lovet at respektere resultatet af afstemningen - der blot har karakter af 'vejledende' - hvis mindst 30 procent stemmer, og den grænse er altså for længst passeret. Dybt skuffet Balkenende I sin første kommentar til prognosen erklærede den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende sig »dybt skuffet« over resultatet. Han opfordrede samtidig de øvrige EU-medlemmer om at fortsætte kampen for et ja i deres respektive lande, skriver nyhedsbureauet Reuters. Fransk nej Holland er det andet land i rækken, der stemmer nej til traktaten, efter at 56 procent af franskmændene stemte nej søndag. Som konsekvens forlod den franske premierminister Jean-Pierre Raffarin sin post. Siden har Europas øjne hvilet tungt på den hollandske afstemning. Flere iagttagere har peget på, at forfatningstraktaten ville være dødfødt, hvis både Frankrig og Holland - to af EU's grundlæggere - forkaster traktaten. Det endelige resultat i Holland forventes at være klar over midnat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























