Efter en uges monsunregn er 7.200 landsbyer blevet skyllet væk og 131 mennesker har ifølge myndighederne i delstaten Gujarat i det vestlige Indien mistet livet i nogle af områdets værste oversvømmelser. Mere end 176.000 mennesker er blevet hjemløse. Militæret er sat ind til at hjælpe redningstjenesterne og politiet i området, hvor flyvevåbnets helikoptere står for transport og nedkastning af nødhjælp i de mest ufremkommelige områder. Fattige bønder Områdets beboer er hovedsageligt fattige bønder, der har mistet deres hjem og kvæg. Monsunsæsonen i Indien varer fra juni til september. I nabolandet Pakistan er det gået udover op mod 50.000 mennesker i North West Frontier provinsen, langs med floderne Kabul og Sawat. Kraftige regnskyl i Afghanistan har oversvøemmet Kabulfloden og videresendt oversvømmelsen ind i den pakistanske provins. Her modtager beboerne, langs de oversvømmede floder nødhjælp fra militæret via både. Der er ikke meldt om omkommende i området. Fire døde i Rumænien Også i det sydlige Rumænien er der meldt om oversvømmelser med op mod fire døde. Det er en weekend med kraftig regn, der var skyld i at tre kvinder i alderen 58, 59 og 73 og en 78-årig mand druknede i deres hjem i Olt 200 kilometer øst for hovedstaden Bukarest, mens et spædbarn stadig er meldt savnet. Området er erklæret i alarmberedskab og flere hundrede beboer er evakueret, mens myndighederne forsøger at levere nødhjælp til de nødstedte.
7.000 landsbyer skyllet væk i Indien
Lyt til artiklen