Yderliggående muslimske prædikanter, der forherliger terroraktioner, skal kunne retsforfølges i Storbritannien. Det samme gælder folk, der rejser til udlandet for at blive trænet i terrormetoder eller går på internettet for at downloade bombemanualer. De nye forseelser bliver en del af den strammere antiterrorlovgivning, som forventes vedtaget i det britiske parlament inden årets udgang, og som de tre store politiske partier mandag aften nåede til enighed om. Kontroversielt Oprindelig skulle den nye lovgivning først være debatteret og vedtaget næste år, men terrorangrebene i London har fået regeringen til at fremskynde processen. Det nok mest kontroversielle forslag går ud på at gøre »indirekte tilskyndelse til at begå terrorhandlinger« strafbart. Meningen er blandt andet at neutralisere prædikanter, der retfærdiggør terror. Usikkert Men kritikere af forslaget frygter, at det kommer til at spænde for vidt. »Det er fortsat usikkert, hvad indirekte tilskyndelse egentlig indebærer. Tilskyndelse til at begå terrorhandlinger er jo allerede en strafbar forseelse«, påpeger Doug Jewell, talsmand for menneskerettighedsgruppen Liberty. Efter Jewells opfattelse kunne begrebet 'indirekte tilskyndelse' berøre den liberaldemokratiske parlamentariker, Jenny Tonge, der kom hjem fra et besøg på Gazastriben og sagde, at hun ganske vist ikke kunne billige eller tilgive palæstinensiske selvmordsterrorister, men at hun godt kunne forstå, hvorfor de gjorde det. »Hun kunne være blevet retsforfulgt under en sådan lov. Man kan mene, hvad man vil, om den slags udtalelser, men at gøre dem strafbare er latterligt, fordi det reelt kriminaliserer folk, der ikke er kriminelle«, siger Jewell, der håber, at netop den passus enten vil blive kraftigt indsnævret - så det meget specifikt bliver forklaret, hvad den indebærer - eller bliver helt fjernet fra lovgivningen. Hvad angår det kriminelle i at downloade bombemanualer fra internettet, har Jewell også sine tvivl. Hul skal stoppes For som han ser det, er internettet meget svært at regulere - og langtfra alle, der går ind på den slags hjemmesider, ender som terrorister. Generelt er menneskeretsorganisationen dog tilhænger af, at den britiske regering, hvis den finder huller i antiterrorlovgivningen, forsøger at stoppe dem til. Blot ønsker organisationen, at det sker efter en seriøs debat, der giver mulighed for at granske lovforslagene meget grundigt. »Vores erfaring her i landet er, at hvis man forsøger at få f.eks. antiterrorlovgivning for hurtigt igennem, så kommer man til at fortryde det senere«, siger Doug Jewell.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























