En militant palæstinensisk koalition, Den Folkelige Modstandskomité, har påtaget sig skylden for drabet på den tidligere efterretningschef Moussa Arafat samt bortførelsen af hans søn. Moussa Arafat blev tidligt i morges overfaldet af bevæbnede mænd i sit hjem i Gaza By. Moussa Arafat, der var fætter til den afdøde palæstinensiske leder Yasser Arafat og sikkerhedsrådgiver for den nuværende præsident, Mahmoud Abbas, blev slæbt ud på gaden, hvor overfaldsmændene skød og dræbte ham. Kompromisløs leder Den israelske tilbagetrækning fra Gaza har næret håbet hos flere forskellige styrker og militære grupper om at sætte sig på magten. Det er første gang, at palæstinenserne skal styre et område helt uden israelsk tilstedeværelse. Moussa Arafat er den højestplacerede palæstinenser, der bliver offer for den interne strid. Drabet stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det vil lykkes de palæstinensiske sikkerhedsstyrker at holde ro og orden i Gazastriben. Moussa Arafat havde en kompromisløs tilgang til tingene, og han havde mange fjender. Især i den regerende Fatah-bevægelse herskede der stor modstand mod ham, hvilket også anses som årsagen til, at han i april blev fyret fra posten som militær efterretningschef i Gaza.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.