Næsten 3500 fiskere fra Bangladesh er meldt savnet i Den Bengalske Bugt, efter at henved 200 fisketrawlere kæntrede under voldsomt uvejr. I Indien rapporteres mindst 64 mennesker omkommet og hundredtusinder af andre hjemløse efter det voldsomme stormvejr, der medførte omfattende oversvømmelser. Også i Bangladesh måtte risbønder flygte fra deres mudderklinede huse og søge ly i højereliggende områder, da vandet oversvømmede deres hjem. Område rammes hvert år Storme og cykloner, der typisk opstår i Den Bengalske Bugt i september og oktober, rammer hvert år den indiske østkyst og nabolandet Bangladesh. I den indiske provins Andhra Pradesh var over 100 byer og 1300 landsbyer onsdag uden strøm, og hundredvis af biler, lastbiler og andre køretøjer var strandet på en motorvej, der forbinder det østlige Indien med den sydlige del af landet.
Hundredtusinder fordrives af asiatisk uvejr
Lyt til artiklen