Vidner tør ikke møde op i Saddams retssag

En vrangvillig og stridbar Saddam Hussein nægtede i første omgang at oplyse sit navn, men faldt siden til ro og erklærede sig »ikke skyldig«, da den længe ventede retssag mod ham for forbrydelser mod menneskeheden onsdag blev indledt i Bagdad. Efter det tre timer lange retsmøde, hvor Saddam og hans syv medtiltalte fik oplæst anklagen, herunder mord og tortur på 148 shiamuslimske mænd for over 20 år siden, blev retssagen udsat til 28. november. Turde ikke møde op Den ledende dommer, Rizgar Mohammed Amin, der er kurder, forklarede bagefter, at man havde udsat sagen, fordi dusinvis af vidner ikke havde turdet møde op. Iraks regering, der kæmper en hård kamp for at skaffe sig folkelig opbakning forud for valget til december, har valgt at efterkomme det udbredte krav om at retsforfølge Saddam Hussein, og flere politiske ledere var onsdag mødt op for at overvære retsmødet, der blev afviklet under omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Internationale observatører, herunder flere menneskeretsgrupper, var også til stede i retssalen i Bagdads stærkt befæstede 'Grønne Zone' for at overvære retssagen, som mange på forhånd har advaret om kan komme til at fremstå som »sejrherrernes retfærdighed«. Nægtede at sige sit navn Gråskægget og iført en mørk jakke over en hvid, opknappet skjorte henvendte Saddam sig til dommeren fra sin plads inde bag et skulderhøjt, hvidt metalgitter, mens de øvrige anklagede sad tavse omkring ham. Da den 68-årige Saddam blev bedt om at opgive sit fulde navn, svarede han: »De kender mig. De er iraker, og De ved, hvem jeg er. Jeg vil ikke rette mig efter denne såkaldte domstol«, sagde Saddam. »Jeg har mine grundlovssikrede rettigheder som præsident i Irak«. Dommer Amin svarede: »De er Saddam Hussein al-Majid - Iraks tidligere præsident«. Her rakte Saddam fingeren i vejret for at afbryde dommeren: »Jeg sagde ikke »tidligere« præsident«, snerrede han. Koranen Saddam var den sidste, der blev ført ind på retssalens marmorgulv, før retsmødet blev indledt kort efter middag, lokal tid. Han bad de fangevogtere, der førte ham ind, om at sætte farten ned på vej hen til anklagebænken, hvor han skulle sidde ansigt til ansigt med et panel på fem dommere. Han havde medbragt et eksemplar af Koranen. »Dette er første retsmøde i sag nr. 1 angående Dujail«, sagde dommer Amin med henvisning til den by, hvor over 140 shiamuslimer 8. juli 1982 blev myrdet som hævn for et attentat mod Saddam Hussein. Dommeren fortalte de anklagede, at anklagepunkterne omfatter mord, tortur og tvangsfordrivelser, og at disse forbrydelser kan medføre dødsstraf, hvorefter han oplyste dem om deres rettigheder, herunder deres krav på en retfærdig rettergang. De erklærede sig alle ikke skyldige. Sendt forskudt Begivenheden, der blev tv-transmitteret til hele verden med 30 minutters forsinkelse, var en stramt koreograferet affære, og flere irakiske advokater siger, at den ikke havde mange lighedspunkter med andre strafferetssager i Irak. Domstolen og den ledende dommer var tilsyneladende stærkt opsat på at virke retfærdige. Dommer Amin ledede retsmødet fra et podium, der var hævet over det åbne bur, hvor de anklagede sad. Han var den eneste dommer, hvis ansigt blev vist på tv, og det var kun ham, der stillede spørgsmål. Kulisse En bronzeudgave af retfærdighedsgudinden Justitias vægtskåle var anbragt som kulisse bag chefdommeren. Anklagen i den retssag, der nu er indledt, handler om et angreb i 1982, hvor en gruppe bevæbnede mænd med tilknytning til det shiamuslimske Dawa-parti forsøgte at dræbe Saddam Hussein, da hans konvoj passerede byen Dujail, 60 kilometer nord for Bagdad. Første af 12 sager Ud over de mænd, der ifølge anklagen blev dræbt under Saddams hævnaktion, blev også kvinder og børn fjernet fra Dujail og indsat i Abu Ghraib-fængslet. Ifølge anklageskriftet blev de efterfølgende anbragt i en fangelejr i ørkenen tæt ved grænsen til Saudi-Arabien. Her 'forsvandt' mange af dem. De irakiske myndigheder håber, at Dujail-sagen blot bliver den første i en række på op til 12 retssager mod Saddam Hussein. Immunitet Når sagen genoptages, vil anklagemyndigheden forsøge at påvise, at Saddam som hævn for mordforsøget på ham gav sine bødler ordre til at pågribe, torturere og dræbe snesevis af mænd fra Dujail. Forsvaret ventes at anmode dommerne om at afvise sagen med den begrundelse, at domstolen er ulovlig, fordi den blev dannet i december 2003, da Irak endnu var under amerikansk besættelse. Saddam Husseins advokat, Khalil al-Dulaimi, vil sandsynligvis hævde, at hans klient nød immunitet mod enhver form for retsforfølgelse i kraft af sin status som præsident. I London sætter den juridiske ekspert Jonathan Goldberg spørgsmålstegn ved, hvorvidt Saddam får en retfærdig rettergang. »Det er næppe en retfærdig retssag efter amerikanske eller europæiske standarder. Det hele har karakter af at være et PR-cirkus«, siger han til tv-stationen CNN. Jurister tvivler Og i Genève siger et internationalt juridisk råd, at USA muligvis er mere involveret i retssagen, end godt er: »Vi har vores tvivl om, hvorvidt der er tale om en uafhængig og uvildig domstol, ikke mindst fordi den amerikansk ledede koalition er stærkt involveret«, siger Nicholas Howen, der er generalsekretær for Den Internationale Kommission af Jurister. Hvis Saddam kendes skyldig, risikerer han at blive hængt. Ifølge domstolens vedtægter skal straffen eksekveres inden for 30 dage, når alle ankemuligheder er udtømt. Det betyder, at Saddam kan blive henrettet, inden han når at blive retsforfulgt for andre forbrydelser, såsom det folkemord, han beskyldes for at have begået mod kurderne.