I går blev udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) kritiseret af Røde Kors' generalsekretær Jørgen Poulsen for at bevilge for lidt til hjælpen i de jordskælvsramte områder, hvor nødhjælpsarbejdet ifølge FN er sværere end efter tsunamien. Ulla Tørnæs, hvad er dit svar på den kritik?
»Jeg vil gerne sige, at vi var meget hurtigt ude, allerede dagen efter jordskælvet med et bidrag (10 mio., der blev forhøjet til 30, red.), men i dag har jeg besluttet mig for at bevilge yderligere 20 millioner til katastrofen i Pakistan, fordi katastrofens omfang viser sig at være langt større end først antaget«. Hvad har fået dig til at ville give 20 mio. mere i dag, når du afviste i går?
»Nej, i går sagde jeg, at vi fulgte situationen meget nøje, og det gør vi stadigvæk. Men det er i lystet af de seneste informationer fra FN om omfanget af menneskelige lidelser i Pakistan, at jeg har besluttet mig. Det betyder, at vi samlet set giver 50 millioner i humanitær bistand. Derudover har forsvaret tilmeldt transportfly og transportskibe til NATO's reaktionsenhed, og det har en værdi af op mod 35 mio. kroner, så det samlede danske bidrag løber op på 85 mio.«. Hvad siger du til, at man i Norge har valgt at give 160 millioner?
»Jamen, det syntes jeg er flot«. Bliver de 20 millioner, den sidste forhøjelse?
»Vi følger som sagt udviklingen i Pakistan tæt. Men jeg vil gerne understrege, at vi med de 85 mio. kroner er ganske godt med«. Så indtil videre er dét, hvad de må nøjes med?
»Ja«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























