Jordans Kong Abdullah II sagde i dag, at sidste uges terrorangreb, der blev udført af en gruppe irakere, var vendt mod jordanere - ikke vesterlændinge. Abdullah sagde, at de tre hoteller, som var udvalgt som terrorbombemål af al-Qaeda-terrorcellen, oftere blev besøgt af jordanere og irakere, end af udlændinge. »Det havde intet at gøre med Vesten. Jordanske borgere - uskyldige mænd, kvinder og børn - var målet«, sagde kongen ifølge AP. Vælte monarkiet i Jordan Og både europæiske og arabiske efterretningskilder giver ham ret i nogen grad ret. Al-Qaeda lederen i Irak Al-Zarqawi, som menes at stå bag terrorangrebene, har ifølge avisen Washington Post i årevis arbejdet for at vælte monarkiet i Jordan, som er hans oprindelige hjemland. Og flere iagttagere ser ifølge avisen angrebet som udtryk for, at Zarqawi, forsøger at gøre konflikten i Irak til en regional konflikt. Fjerde selvmordsbomber angrebet Det er dog muligt, at de jordanske myndigheder får større vished om motivet for angrebet. Tidligere i dag oplyste Kong Abdullah nemlig, at myndighederne har pågrebet en kvinde, som øjensynligt skal være den fjerde selvmordsbomber. Hun og hendes mand stod bag terrorangrebet mod Hotel Radisson, hvor et jordansk bryllup fandt sted. Hun overlevede angrebet, fordi hendes bombe ikke gik af. Ifølge Reuters var både hun og hendes mand festklædte, da de ankom til hotellet. Terror-anholdt i tv-udsendelse Men manden skal have sendt konen ud af hotellet, da han opdagede, at hun havde problemer med at udløse sin bombe. Derfor overlevede hun og er nu i politiets varetægt. Ifølge Kong Abdullah skal kvinden senere fortælle om terrorangrebet i en tv-udsendelse. Og den vil sikkert blive set. Ifølge flere nyhedsbureauer er den almindelige jordaner rystet over terrorbomberne og i dag har tusinder været samlet til fredsdemonstrationer i Ammans gader.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Vi lægger os alle sammen i senge på steder, hvor der er sket uhyrlige ting
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.