Politifolk vil blive retsforfulgt for drab på brasilianer

Britisk politi skød Jean Charles de Menezes ned, da han gik om bord på et tog 22. juli. - Foto: AP
Britisk politi skød Jean Charles de Menezes ned, da han gik om bord på et tog 22. juli. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De britiske politifolk, der var involveret i nedskydningen af en uskyldig brasiliansk elektriker i juli, kan retsforfølges, fastslår det uafhængige Politiklagenævn. Den 27-årige brasilianer Jean Charles de Menezes blev skudt ned og dræbt på gulvet af et tog i London efter at være blevet forfulgt af civilklædt politi, der fejlagtigt antog, at de Menezes var en selvmordsbombemand. Sag sendes videre Formanden for Politiklagenævnet, Nick Hardwick, siger i dag, at det er sandsynligt, at man vil videresende en rapport til anklagemyndigheden, når nævnets efterforskning af drabet er færdig. Han understreger, at nævnet ikke er nået til nogen entydig konklusion på spørgsmålet, om der foreligger lovovertrædelser i forbindelse med drabet. Efterforskningen forventes tilendebragt i slutningen af næste måned, siger formanden til nyhedsbureauet Reuters. Syv skud i hovedet Politiet i London har erkendt, at drabet på de Menezes var en fejl. Men politichefen i London, Sir Ian Blair, har modsat sig, at drabet blev undersøgt af en uvildig instans, hvilket har medført særdeles hård kritik af politichefen. De Menezes blev skudt i hovedet syv gange, da han gik om bord på et tog ved Stockwell Station i det sydlige London 22. juli. Terrorfrygt Dagen før havde London oplevet sit andet terroranslag mod byens transportsystemer på to uger, så frygten for terror i byen var på sit højeste. 7. juli blev 52 personer dræbt, da fire selvmordsbombere angreb tre undergrundstog og en bus.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her