I alt 20 tanke med mere end 13 millioner liter brændstof i hver er involveret i kæmpebranden i oliedepotet i Hertfordshire nordvest for London. Brandvæsenet vurderer, at det er den største hændelse af sin art i Europa i fredstid. Sort røg Tykke skyer af sort røg spreder sig mod syd-øst og syd-vest og dækker allerede store dele af det sydlige England, og man regner med at røgen når Southampton i løbet af i nat. Fra fly har man observeret røgen helt op i 9.000 meters højde. Røgen, der ikke meget giftig, kan ifølge det britiske politi få folk til at hoste og få kvalme. Politiundersøgelse Antallet af sårede fra branden og de to eller tre eksplosioner, der startede branden, er ifølge politiet 43. To af dem var alvorligt sårede. Ifølge politichefen i Hertfordshire Frank Whiteley kan der muligvis komme flere eksplosioner. En politiundersøgelse er sat i gang. Den involverer også det britiske anti-terror-politi, selv om alt ifølge politiet tyder på, at der er tale om en ulykke. Løb for livet Tankbilschauffør Paul Turner har fortalt til BBC, hvordan han løb for livet, efter at eksplosionen løftede ham op i luften. »Jeg så sådan en stor kugle af ild komme op bag ved bygningen. Den var omkring 50 meter bred. Så var der den mest larmende eksplosion, jeg har hørt hele mit liv. Jeg kom på benene igen, vendte mig, løb til min bil og kørte væk, så hurtigt jeg kunne«, sagde han. Advarer mod hamstring Oliedepotet i Buncefield er landets femte-største. Det bliver drevet af olieselskabet Total og er delvist ejet af Texaco. Men også BP, Shell og British Pipeline bruger depotet, hvor der både olie, benzin og flybrændstof. Ifølge politiet er der ikke noget, der tyder på, at branden vil medføre brændstofmangel, og politiet fraråder på det kraftigste, at bilister i panik begynder at hamstre benzin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























