Tusinder af hvide bøller går til angreb på unge arabere

Politistyrkerne i Sydney er blevet firedoblet i et forsøg på at dæmme op for de raceuroligheder, der brød ud i søndags. Det lykkedes at holde uroen nede i selve Sydney, men den spredte sig i stedet til andre dele af landet. Tirsdagens overfald på libanesere i den vestlige og sydlige del af landet blev kædet sammen med urolighederne i Sydney. Lovgiverne i delstaten New South Wales, hvortil Sydney hører, er i al hast ved at give politiet nye og stærkere magtmidler. De nye love, som formentlig bliver vedtaget onsdag, giver politiet ret til at afspærre områder og anholde og visitere deltagere i urolighederne samt begrænse udskænkning af øl og alkohol. Hævn over overfald Urolighederne brød ud søndag, da mere end 5.000 samledes på Cronulla, den berømte hvide sandstrand ved Sydney, for at hævne et overfald på to hvide livreddere. En endnu ukendt person iværksatte en kæde-SMS, som opfordrede til at møde op på stranden for at søge hævn over de libanesere, som mængden formodede stod bag overfaldet. Indbyggere og besøgende af 'mellemøstligt' udseende blev jagtet og tævet under racistiske kampråb, mens den berusede hær af vrede mennesker også raserede byens butikker og parkerede biler. Varskoet per SMS Det er ikke kun politikere og politiet, der forbereder sig på flere uroligheder. Nye SMS-beskeder cirkulerer i massevis. De fleste lykønsker søndagens horde med deres dåd og opfordrer til krig mod 'araberne', mens andre cirkulerer blandt bydelens indvandrergrupper. »Australierne skal få den arabiske styrke at føle. Krigsbrødre, det er blevet tid til, at vi står sammen«, lyder en af beskederne ifølge det australske nyhedsbureau AAP. »Ikke racistisk« Langt fra Cronullas øde strande, sårede beboere og vandaliserede butikker undrer landets politikere sig over, hvordan Australien er blevet skueplads for så voldsomme og vedvarende raceuroligheder. Premierminister John Howard har forsikret partifæller, oppositionen og landets befolkning om, at urolighederne ikke vil skabe et negativt billede af Australien. »Gårsdagens begivenheder var uacceptable, men jeg nægter at kalde det australske samfund racistisk«, sagde John Howard. Premierministeren har dog ikke overbevist oppositionen. »Det er tydeligt for enhver, at urolighederne har sat Australien i et dårligt lys. Enhver, der påstår det modsatte, må have stukket hovedet i jorden«, sagde Labors udenrigspolitiske ordfører, Kevin Rudd, som også henviste til den verdensomspændende pressedækning af urolighederne. Kevin Rudd blev bakket op af Queenslands premierminister, Peter Beattie, som kaldte sammenstødene »pinlige for alle australiere«: »Det har været nogle skamfulde dage i Sydney, og jeg håber at de aldrig vil blive gentaget. Jeg er fortaler for tolerance, og det samme er min regering. Jeg tror også, at det gælder for de fleste australiere«. Historisk skifte Mens politikerne vedtager nye love og diskuterer Australiens omdømme, forbliver Cronulla og omliggende bydele farlige steder at færdes. Landet, hvis indbyggere for størstedelens vedkommende er enten første-, anden- eller tredjegenerationsindvandrere, er blevet et sted, hvor hudfarve har betydning. Det stærkt højreorienterede parti One Nation var en stemmesluger ved det forrige valg. Terrorangreb mod den vestlige verden, og i særdeleshed mod Bali i 2002, hvor 88 australiere blev dræbt, har fået den australske regering til at indføre nye skrappe antiterrorlove og sætte mere fokus på muslimer. »Jeg tror, at de seneste dages begivenheder repræsenterer et historisk skift«, forklarer Mark Lopez til den australske avis The Australian. Lopez er forfatter til bogen 'Multikulturalismens rødder i australsk politik'. »Libanesiske bander og australske bøller svøbt i flag er to dele af samfundet, der ikke er blevet berørt af den multikulturelle ideologi«, mener han. Global terrorisme øger spændinger Mark Lopez bliver bakket op af Chris Mogan, som er leder af den psykologiske afdeling på Melbourne Clinic. Han mener, at frygten for global terrorisme har øget spændingerne mellem forskellige racer: »Vi er på vej mod nye tider, og det er en smule skræmmende. Vi føler os en smule usikre, og når australiere føler sig usikre, bliver de nervøse. Når mennesker bliver nervøse, bliver nogle bange, mens andre reagerer ved at blive aggressive«. En enkelt politiker, Labours tasmanske Harry Quick, giver de to eksperter ret i, at de seneste terroristangreb har givet næring til racisme. Men han mener ikke, at det er et nyt fænomen i Australien. »En af de triste ting ved Australien er, at på trods af at vi går ind for multikulturalisme, så har vi alle en underliggende frygt for mennesker, som er anderledes end os selv«, siger Harry Quick til The ABC. Næsten 75 procent af alle libanesere i Australien bor i Sydney.