Søndagens dramatiske oliebrand i England skyldtes efter al sandsynlighed et tragisk uheld. Myndighederne har gentagne gange afvist, at terror skulle være årsagen, og i går stod en lastvognschauffør frem og supplerede med værdifulde informationer. Ifølge chaufføren af tankvognen er det nemlig meget muligt, at branden opstod, da han startede motoren på sin lastbil samtidig med, at der var en læk af benzindampe fra en af olietankene på det store lager i Hemel Hepstead. En kollega til chaufføren fortæller, at manden er »så traumatiseret, at han får kraftige flashbacks og ikke tør tænde lyset på sit værelse«. Chaufføren slap angiveligt med mindre skrammer og en sprængt trommehinde, skriver BBC Online. Brand under kontrol Imens melder brandfolk på stedet, at de nu har fuld kontrol over branden. Allerede i går kunne brandfolk melde samtlige brande i olietankene for slukket, men i løbet af natten antændtes en større lomme med benzindampe i en olietank. Miljømyndighederne er i gang med at undersøge, om branden har medført udslip af giftige kemikalier fra olielageret, der eventuelt vil kunne forgifte grundvandet. Indbyggerne i området opfordres fortsat til at holde sig inden døre på grund af den kraftige røg, der også de næste par dage vil stige til vejrs over området nordvest for London. 'Et mirakel' Branden er en af de værste, Europa har oplevet i fredstid. 43 blev kvæstet, da oliedepotet eksploderede søndag morgen, og politi og læger betegner det som et 'mirakel', at der ikke var dræbte og mange hårdt sårede efter eksplosionerne, som knuste vinduer og døre, og som fik tagsten til at blæse af hustagene.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























