De fattige lande taber igen på topmøde

Demonstranter i Hongkongs gader protesterer mod de rige landes manglende mod på at åbne for handelen med de fattigere nationer ved WTO-topmødet. - Foto: AP
Demonstranter i Hongkongs gader protesterer mod de rige landes manglende mod på at åbne for handelen med de fattigere nationer ved WTO-topmødet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

På andendagen af topmødet i Verdenshandelsorganisationen WTO i Hongkong advarer EU's handelskommissær, Peter Mandelson, onsdag om, at mødet måske slutter med, at det ikke engang vil lykkes at blive enige om en pakke, der skal støtte de allerfattigste lande. »Hvis vi ikke kan nå til enighed om det, tror jeg, at vi skal spørge os selv om, hvad vi laver her i Hongkong«, sagde Peter Mandelson. Dyb uenighed mellem rige og fattige Det oprindelige mål med topmødet, der slutter søndag, var at nå frem til et udkast til en ny global frihandelsaftale. Men dyb uenighed mellem rige og fattige lande - og mellem rige lande indbyrdes, primært om EU's hårdnakkede modstand mod at afvikle unionens ødsle landbrugsstøttepolitik og høje toldmure, har nedtonet forventningerne. Målet er nu at skabe et grundlag for videre forhandlinger, så en ny global frihandelsaftale kan være på plads ved udgangen af næste år. Det kan ende med protektionisme Den amerikanske repræsentant, Rob Portman, understregede i går, at uden fremskridt vil verden falde tilbage til tidligere tiders protektionisme. Men der var i går kun små tegn på et gennembrud i striden om øget markedsadgang for landbrugsvarer. EU vil ikke give sig, før udviklingslandene tilbyder udvidet adgang for industrivarer og tjenesteydelser fra rige lande. De rige blokerer handelen Brasilien, der sammen med Indien har stillet sig i spidsen for de fattige landes kamp om at vinde flere markedsandele for deres landbrugsprodukter, tordnede mod de rige landes 'feudalisme' og 'uacceptable privilegier'. »De rige lande kan ikke vente at modtage betaling for, hvad de skulle have gjort for længe siden, og de fattige lande kan ikke vente i yderligere 20 år for at opleve reelle reformer på landbrugsområdet. Der skal handles nu«, sagde den brasilianske udenrigsminister, Celso Amorim.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her