Rapport frikender myndigheder for Beslan-tragedie

330 mennesker - heraf 186 børn - mistede livet ved tragedien. - Arkivfoto: AP
330 mennesker - heraf 186 børn - mistede livet ved tragedien. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Der blev ikke begået fejl af de russiske myndigheder og sikkerhedsstyrker under gidseldramaet på skolen i Beslan sidste år. Det konkluderer de russiske anklagemyndigheder i en rapport. »Ekspertkommissionen finder ingen regelbrud, som kan siges at være skyld i de grufulde følger af terrorhandlingen i Beslan«, fortæller landets statsanklager ifølge tv-stationen CNN. Anklagemyndigheden mener, at sikkerhedsstyrkerne handlede helt i overensstemmelse med loven men anfører dog, at det eksisterende system til at forebygge terrorisme ikke giver landets befolkning tilstrækkelig beskyttelse. Mistroiske pårørende Familierne til de 330 børn og voksne, der blev dræbt under belejringen, mener, at myndighederne handlede inkompetent, og at de derfor sammen med de tjetjenske gidseltagere bærer skylden for de mange dræbte. Blandt andet er sikkerhedsstyrkerne blevet kritiseret for at udløse massakren, da soldaterne angreb gidseltagerne med flammekastere og kampvogne. Rapporten modtages da også med mistro blandt de pårørende: »Vi havde ikke forventet andet. Efterforskerne holder sig til deres version af epsioden og ignorerer fuldstændig vidneudsagnene fra de overlevende og pårørende«, siger Susanna Dudiyeva, der er formand for Beslans Mødre-Komité. 1.100 skolebørn, lærere og forældre blev taget som gidsler, da en gruppe militante tjetjenere stormede skole nr. 1 i Beslan første skoledag efter sommerferien i 2004. Efter flere dages nervekrig fik dramaet en tragisk udgang, da gidseltagerne detonerede flere sprængladninger i skolen gymnastiksal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her