Den sydlige del af Grækenland blev ved middagstid rystet af et kraftigt jordskælv, som ifølge øjenvidner fik større bygninger i hovedstaden Athen til at svaje. Selv om skælvet målte 6,9 på Richter-skalaen, var skaderne ikke voldsomme. Det skyldes, at jordskælvets epicenter var 70 kilometer under havoverfladen - 20 kilometer øst fra Øen Kithira og 200 kilometer fra Grækenlands hovedstad, Athen, oplyser Athens' Geodynamic Institut til nyhedsbureauet AP. Ingen mistede livet Omkring 50 forladte huse på øen Kithira er skadet, og der har ligeledes været materielle skader på Kreta og Karpathos. På Kreta brækkede en kvinde benet, da hun flygtede ud sit hus, mens to mænd har fået små snitsår fra smadrede ruder. »Det høje alarmberedskab er slut, da har vist sig, at ingen har mistet livet. Vi beder til, at det forbliver sådan«, siger minister for offentlig sikkerhed, Giorgos Voulgarakis. Det er ikke chartersæson i Grækenland og ingen af de danske charterselskaber har rejser til Grækenland i øjeblikket. På Kreta og på Rhodos bor i alt cirka 240 danskere fast, og rejsebranchen vurderer ifølge Ritzau, at antallet af rejsende på egen hånd højst er 150 danskere netop nu. Syd for Athen Skælvet varede omkring syv sekunder og kunne angiveligt mærkes i hele Middelhavet og hele 300 kilometer nord for hovedstaden. Også i Italien og Egypten registreredes rystelserne. »Bygningerne begyndte at ryste, så fulgte en pause på et par sekunder, og så begyndte det at ryste endnu kraftigere«, rapporterede en journalist fra nyhedsbureauet Reuters. I september 1999 mistede 143 mennesker livet, og 60.000 blev hjemløse, da et skælv, der målte 5,9 på Richter-skalaen, ramte Athen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
»Det er helt sort, og det kommer bag på mig«: Mørket lægger sig over børn og unges nye krav
Klumme af Christian Jensen




























