Den mystiske tropesygdom Chikunguya piler hen over den franske ø La Réunion ud for Afrikas østkyst med ildevarslende hast. På mindre end et par måneder er over 70.000 blevet smittet (ca. 10 pct. af det lille franske amts indbyggere), og der konstateres omkring 20.000 nye tilfælde om ugen. Smitter via moskitoer Sygdommen smitter via moskitobid, er voldsomt ubehagelig og kan tage livet af især ældre og svagelige, ligesom gravide og småbørn bliver hårdt ramt. Symptomerne minder ifølge de franske læger om en mild form for dengue-feber: Fire til seks dage efter smitten rammes offeret af en voldsom feber, der efterfølges af voldsom diarre, muskel- og ledsmerter, ligesom der også kan forekomme forbigående lammelser, væskeansamlinger, udslet og blødninger især fra gummerne. Hæren er sat ind Indtil videre har sygdommen kun kostet ét menneskeliv, men med den hidsige vækst har Frankrig ikke turdet gøre andet end at sætte hæren ind. 3.600 mand er således kommanderet ud i terrænet for at sprede store mængder insektgift og ødelægge moskitoernes ynglemuligheder. Imens går øens økonomiske aktivitet langsomt i stå. Mange charterfirmaer har aflyst alle rejser til øen, ligesom flere franske kunstnere, der skulle optræde på øen, har meldt afbud. Øens økonomiske aktivitet ventes at gå gennem gulvet med et fald på over 70 pct.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview