Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tusinder frygtes omkommet i Filippinerne

Tusinder af mennesker frygtes omkommet i et mudderskred i Filippinerne - Foto: AP
Tusinder af mennesker frygtes omkommet i et mudderskred i Filippinerne - Foto: AP
Lyt til artiklen

Indtil videre er 19 mennesker bekræftet døde, men det frygtes at mellem 1.500 og 2.000 landsbyboer er begravet i mudder i landsbyen Guinsaugon på den sydlige del af den filippinske ø Leyte. Det vurderer Dansk Røde Kors og lokale redningsfolk. Landsbyen, der ligger 670 kilometer fra Manila, blev efter to ugers intens regn ramt af et voldsomt jordskred natten til i dag og blev på kort tid dækket af op mod 10 meter brun mudder. Op mod 3.000 i landsbyen Øens guvernør Rosette Leria siger, ifølge Reuters, at man antager, at der var omkring 375 huse med 3.000 indbyggere i landsbyen op til det dødelige jordskred. Mange af indbyggerne i Guinsaugon var ellers blevet evakueret tidligere på ugen efter andre jordskred, men mange var vendt tilbage i deres huse i går, fordi regnen var ophørt. Dansk Røde Kors hjælper Nødhjælpsorganisationen Dansk Røde Kors oplyser på sin hjemmeside, at man vil sende 700.000 kroner til hjælpearbejdet efter jordskredet, der skal bruges til de akutte behov efter katastrofen. De seneste 10 år har organisationen arbejdet med katastrofeforebyggelse i en række landsbyer i Filippinerne, hvor frivillige er blevet trænet i at rykke ud, når katastrofen rammer. Blandt andet er en gruppe Røde Kors-frivillige fra nabolandsbyen taget til den jordskredsramte by. »Røde Kors-frivillige er i området nu, hvor de blandt andet hjælper med at finde overlevende og give førstehjælp til sårede. Men det er svært at arbejde i området. Der står stadig masser af vand omkring landsbyen og veje er ødelagt«, forklarer katastroferådgiver Knud Falk fra Dansk Røde Kors på organisationens hjemmeside. Massiv hjælp Også USA har tilbudt hjælp til det katastroferamte område og har omdirigeret et flådefartøj, der deltager i en øvelse ved Filippinerne. I en tv-transmitteret meddelelse til nationen sagde præsident Gloria Arroyo i dag, at redningsarbejdere iler til området fra »luften, vandet og jordoverfladen« for at gøre noget ved katastrofen. Ramt at katastrofer før Det er ikke første gang, at øen Leyte rammes af en dødelig katastrofe. I november 1991 blev omkring 6.000 mennesker dræbt i en tropisk storm, der forårsagede oversømmelser og jordskred, og i 2003 omkom 133 mennesker i et mudderskred.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her