Tilhængere af Milosevic valfarter til hans grav

Lyt til artiklen

Sørgende tilhængere af den tidligere serbiske leder Slobodan Milosevic valfarter til hans grav ved familiens hjem i fødebyen Pozarevac blot en dag efter, at han blev begravet ved en omfattende ceremoni. Mængder af kranse, blomster, levende lys og små breve med udtryk for beundring for den tidligere jugoslaviske præsident ligger ved indgangen til familien Milosevic' ejendom i Pozarevac øst for Beograd, hvor Milosevic blev stedt til hvile en uge efter sin død i sin celle ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag. Eneste håb »Han var vores sidste håb, Serbiens sidste chance for ikke at blive totalt ydmyget og besejret«, sagde Dimitri Pavlovic, en serber bosat i Østrig. Han havde kørt mere end 600 kilometer fra Wien for at tage afsked med den mand, som er blevet beskyldt for nogle af de værste forbrydelser i Europa siden Anden Verdenskrig. Pavlovic' ansigt blev glødende, da han blev spurgt om anklagerne mod Milosevic for folkemord. Martyrdød »Han ville have bevist, at de er grundløse, hvis bare de havde ladet ham leve«, sagde han og udtrykker overbevisningen hos mange af Milosevic' tilhængere om, at den tidligere præsident blev nægtet lægelig assistance eller endda forgiftet under fængslingen i forbindelse med retssagen i Haag. FN-embedsmænd har afvist beskyldningerne, og en obduktion har konkluderet, at Milosevic var død af et hjertetilfælde. Men alligevel opfatter mange hans død som en martyrdød. Vil begraves ved siden af Milosevic Nogle af de tilrejsende græder ved graven, andre stiller op til fotografering ved gravstedet, der består af en enkel marmorsten med Milosevic' navn ved siden af enken Mirjana Markovic' navn. Hun bor i selvvalgt eksil i Rusland og ønsker at blive begravet ved siden af sin mand. Markovic deltog ikke i begravelsen af frygt for serbiske anklager om magtmisbrug under hendes mands styre. Men hun dikterede begravelsesarrangementet fra Moskva, og bestemte også gravens placering under et lindetræ, hvor de to kyssede hinanden for første gang. Deres datter og søn deltog heller ikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her