Fem personer blev dræbt i dag, da oprørere fra den styrtede Taleban-bevægelse angreb en afghansk politikolonne. Angrebet skete i Helmand-provinsen i den urolige, sydlige del af Afghanistan, oplyser en talsmand for provinsmyndighederne. I den senere tid er uroen blusset op i det sydlige Afghanistan, i takt med at soldater fra NATO rykker ind i området for at give USA's regering mulighed for at trække 3.000 soldater hjem. Ny amerikansk offensiv Alene i år er næsten 1.000 personer blevet dræbt i forbindelse med sammenstød mellem Taleban-krigere og soldater fra den internationale koalition. Det nye angreb kommer få dage efter, at USA's militær gav meddelelse om iværksættelse af den største militæroperation mod oprørerne, siden det fundamentalistiske Taleban-styre blev styrtet i efteråret 2001.
Taleban-krigere dræber fem i Afghanistan
Lyt til artiklen