Amerikanske soldater bliver tiltalt for drab på invalid

Lyt til artiklen

Otte amerikanske soldater er blevet tiltalt for drabet på en 54-årig invalid irakisk mand. Alle otte er ligeledes anklaget for kidnapning, tyveri og for at afgive falsk forklaring. Drabet fandt angiveligt sted i den irakiske by Hamandiya i april. De tiltalte forsøgte ifølge anklagen at dække over forbrydelsen ved at efterlade en skovl og et gevær ved siden af liget for at få det til at se ud som om manden var i gang forberede et angreb med en vejbombe. Tilbageholdes på militærbase De otte soldater kommer fra marineinfanteristernes 3. bataljon og var tilknyttet Kilo kompagniet. Lokale irakere klagede til den amerikanske hær, der satte gang i en undersøgelse. De tiltalte bliver nu tilbageholdt på en militærbase i Californien. »Marineinfanteriet tager alle beskyldninger om forbrydelser begået sine soldater meget alvorligt, og er forpligtiget til at undersøge dem grundigt«, siger oberst Stewart Navarre fra Marineinfanteriet ifølge BBC. Anklagerne hænger ikke sammen med massakren i byen Haditha, hvor 24 civile blev dræbt. Her er en anden gruppe amerikanske marinesoldater under mistanke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her