Politiet i Sao Paolo er i højeste alarmberedskab efter, at det i går kom til kampe med flere formodede bandemedlemmer. Byens politi forsøgte at forhindre en morderisk plan om at likvidere flere af byens fangevogtere. Kampene har indtil videre ført til drab på 13 af de oprørske kriminelle, der formentlig er medlemmer af banden First Capital Command bedre kendt under den nationale forkortelse PCC, skriver nyhedsbureauet AP. Banden er en af Brasiliens mest berygtede organiserede kriminelle grupper. I maj var den således involveret i en voldsbølge blandt fanger og andre kriminelle. Optøjer, der kostede næsten 200 mennesker livet. 60 fangevogtere skulle dø I går førte balladen til at 12 mænd og en kvinde mistede livet i skudkamp med politiet foran et fængsel i en forstad til Sao Paolo, skriver AP. Ifølge den regionale politichef Marco Antonio de Paula Santos havde indsatte fra bandens ledelse beordret medlemmer ude fra til at skyde op til 60 fængselsvagter. En plan politiet opsnappede før den blev udført. Pres fra fængslede bandeledere »Vi tror, at de satte de her angreb i gang for at presse myndighederne til at holde igen med de strengere krav til forholdene for bandeledere i fængslerne efter angrebene i maj«, siger politichefen til AP. I går så det ikke ud til at balladen ville sprede sig til andre steder i byen, men politiet tager ingen chancer og er altså gået i højeste alarmberedskab.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























