Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Jordan nægter at udlevere Saddams datter

Saddam Husseins datter er på den seneste liste over eftersøgte i Irak. - Arkivfoto: AP
Saddam Husseins datter er på den seneste liste over eftersøgte i Irak. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Hun er gæst af Jordans Kong Abdullah. Det har hun været siden 2003, og det vil hun fortsat være - også efter Irak søndag placerede hende, Saddam Husseins ældste datter, på en 'most wanted'-liste. Jordans premierminister Marouf Bakheet siger til lokale medier, at Raghd Saddam ikke vil blive udleveret til Irak, og at hun har fået asyl i Jordan af humanitære årsger. »Hun deltager ikke i nogen politiske eller medierelaterede begivenheder. Mrs. Raghd Saddam og hendes børn er gæster af den jordanske kongefamilie«, siger premierminister Bakheet til nyhedsbureauet AP. Almindelig gæstfrihed En talsmand fra paladset siger desuden, at det vestligtvenlige monarki give asylet som en traditionel, arabisk gæstfrihed. Myndighederne i Irak udstedte søndag en liste med 41 eftersøgte personer - heriblandt al-Qaeda ledere, topfolk fra Saddam Husseins parti Baath samt Husseins ældste datter og hans kone Sajida. Der er udlovet en dusør på flere af personerne på listen, men ikke på hverken Raghd eller Sajida. Raghd har haft en ledende rolle i forsvaret af sin fader, der er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Interpol har listen Datteren er blandt andet beskyldt for at gøre brug af en millionformue, der efter sigende er stjålet af den forhenværende irakiske diktator. Pengene skulle bruges til den sunni-muslimske opstand. Den irakiske sikkerhedsrådgiver Mowaffaq al-Rubaie, der offentliggjorde listen på en pressekonference, har nægtet at fortælle, om der er udstedt en arrestordre på Raghd og hendes moder. Han bekræfter dog, at Interpol har modtaget listen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her