En amerikansk officer, der nægter at tage til Irak, risikerer nu at komme i fængsel. Løjtnanten Ethren Watada har kaldt krigen i Irak ulovlig og sagt, at han ikke vil deltage i noget, der gør ham medskyldig i krigsforbrydelser. Det amerikanske militær har tiltalt den 28-årige løjtnant, og hvis han dømmes, kan han risikere flere år bag tremmer. Watada forsøgte at forlade hæren i januar på grund af krigen i Irak. Men da han ikke ville tage sin afsked »af samvittighedsgrunde« som en almindelig militærnægter, afviste hæren hans afskedsbegæring. Watada har sagt, at han ikke er imod krig - bare krigen i Irak.
Amerikansk soldat nægter at gå i krig
Lyt til artiklen