Egyptens justitsminister gav i dag ordre til en anholdelse af landets bedst kendte satirikere, Bassam Youssef, fordi han har gjort grin med den islamistiske præsident Mohamed Mursi og hans Muslimske Broderskab.
Youssef er vært på et ugentligt tv-program, El-Bernameg (Showet), som udsendes i den bedste sendetid fredag på en privat satellitkanal. Han er kendt for sine imitationer af præsidentens taler og gestikuleren.




























