En bevæget præsident François Hollande udløste en veritabel bombe, da han i en tv-tale torsdag meddelte befolkningen, at han ikke genopstiller til præsidentvalget i april og maj næste år.
Hermed lægger han op til en voldsom magtkamp blandt flere rivaler i præsidentens eget Socialistparti om arvefølgen. Premierminister Manuel Valls ventes at melde sin kandidatur til Socialistpartiets primærvalg i en tale lørdag.



























