Der skal ligge det samme i lønkonvolutten for arbejdere, der udfører det samme arbejde på den samme arbejdsplads.
Sådan lyder et aktuelt forslag i EU-kommissionen, der kommer efter kritikken af særligt østarbejdere for at trykke lønnen i de lande, de er udstationeret i.
Belgien, Frankrig, Luxembourg, Holland, Tyskland, Sverige og Østrig har i fælles front udtrykt støtte til forslaget om at ændre det såkaldte udstationeringsdirektiv, som de mener, bør udvides til at gælde både arbejdsvilkår og socialsikring.
Men selvom forslaget blev stillet tilbage i marts, er det endnu ikke blevet vedtaget, fortæller konkurrencekommissær i EU, Magrethe Vestager.
»Hele diskussionen, som vi kalder social dumping herhjemme, er utrolig skadelig for idéen om, at vi kan søge arbejde i et andet land, men også for de mennesker, som kommer her og arbejder. Forslaget er ikke vedtaget endnu, fordi nogle af medlemslandene ikke synes, det er helt så god en idé, som vi synes«.
»Kære Brian Mikkelsen, jeg er ingen velfærdsturist«Det er særligt landene mod øst, der sidder på bremseklodsen. Således mener de tre nyeste EU-lande, Kroatien, Bulgarien og Rumænien samt en række andre østeuropæiske lande, at udstationerede arbejdstagere skal være omfattet den lovgivning, der er i afsenderlandet.
Ifølge arbejderminister i Rumænien, Oana Popescu, udgør lønforskellene en helt legitim konkurrencefordel, og hun mener derfor, at ligelønsprincippet er uforeneligt med det indre marked.
»Det vil ødelægge den europæiske konkurrence, hvis det ikke kan betale sig at tilbyde sin arbejdskraft«, siger hun og fortsætter:
»Forslaget er måske ikke i teorien diskriminerende. Men hvis man ser bort fra situationer, hvor der er mangel på dansk arbejdskraft: Hvis en rumæner koster en dansk virksomhed ligeså meget som en dansk medarbejder – hvorfor skulle man så nogensinde importere arbejdskraft udefra«?, siger ministeren, der torsdag var i Bruxelles for at diskutere Kommissionens forslag med de resterende EU-landes ministre i Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO).
Samme holdning gav Dansk Arbejdsgiverforening udtryk for, da forslaget i marts blev stillet. Reglerne vil således kunne »begrænse virksomhedernes muligheder for at udstationere ansatte til andre EU-lande, og forslaget kan derfor medvirke til at begrænse mobiliteten i Europa til skade for EU’s konkurrenceevne«, lød det fra DA i en høring i Folketingets Europaudvalg.
Nej, østarbejdere snylter ikke: Staten tjener i gennemsnit 21.205 kr. pr. EU-borger om åretÆndringsforslaget kommer efter en eksplosiv stigning i antallet af udstationerede arbejdstagere i EU. Det seneste tal er fra 2014. Her var der 1,9 millioner udstationeringer, hvilket er knap 45 procent flere end i 2010.
Onsdag kunne Politiken fremlægge resultaterne af en omfattende undersøgelse, der viser, at EU-borgere bosat i Danmark er en ganske god forretning for den danske stat. Også de østeuropæiske.
Og det er udtryk for generelle mistolkninger af den østeuropæiske bevægelse mod vest, siger Oana Popescu, der mener at fordommene bliver brugt til at tegne skygger i EU-samarbejdet.
»Jeg tror, der er en kæmpe fejlopfattelse - i Danmark som i andre lande – af, hvilken værdi central- og østeuropæiske arbejdere bringer til et land i form af mobilitet. Det er ærgerligt, at østeuropæere, der tigger på gaden eller arbejder illegalt, er dem der når mediernes overskrifter. Hvad er mere foruroligende er, at politikere bruger stereotyperne til at forsøge at vinde valgkampe i den tiltagende populistiske atmosfære, som vi ser i Europa lige nu«.
Den rumænske minister vil derfor kæmpe for, at både bevægelsesfriheden og konkurrenceevnen bevares, fortæller hun.
»Jeg er overbevist om, at mobiliteten skal drive den europæiske økonomi og de europæiske samfund i fremtiden. Det er den naturlige vej for fremgang, en fundamental europæisk rettighed og en virkelig stor fordel for det indre marked«, siger hun og forklarer, at spørgsmålet om udstationerede arbejdstagere i EU ikke kun er et spørgsmål om at flytte et komma eller to i direktivet:
»Det her område er vanvittig vigtigt, fordi det handler om fremtiden for det europæiske projekt.
Set i et post-Brexit perspektiv kommer det til at handle om, hvorvidt vi fortsat vil se en europæisk solidaritet, og om vi fortsat vil have en samhørighedsfond(støtteordning til medlemslande med en BNI lavere end 90 procent af EU-gennemsnittet, red), så Central- og Østeuropa får mulighed for at indhente det vestlige Europa?. Hvis vi vil det europæiske projekt, så kræver det solidaritet og bedre investeringer i fælles løsninger«.
Danmark har endnu ikke truffet en beslutning om Kommissionens ændringsforslag.
fortsæt med at læse
