Det kom ganske uventet, da den colombianske præsident, Juan Manuel Santos, i sidste måned modtog beskeden om, at han ville modtage Nobels Fredspris. Folkets støtte til fredsaftalen var der ikke, og den gyldne anerkendelse kom derfor som en»gave sendt fra himmelen«.
Sådan lød det, da præsidenten i dag gik til talerstolen under et pressemøde i Nobels-instituttet i Oslo.
»Jeg er heldig at være her«, sagde den 66-årige præsident, der lørdag modtager fredsprisen for sit arbejde med at gennemføre en fredsaftale med oprørsgruppen FARC - Latinamerikas ældste oprørsgruppe, som den colombianske regering har kæmpet mod i årtier.
På vegne af konfliktens ofre
Fredsaftalen sætter punktum for et halvt århundredes konflikt. Mindst 260.000 mennesker har mistet livet, 45.000 er savnet, og knap syv millioner er tvunget fra deres hjem.
Og det er med ofrene i tankerne, at han i lørdag modtager prisen, sagde han.
»Jeg er både beæret og glad. Men særligt på vegne af mit folk. Det er en pris, jeg modtager på vegne af næsten otte millioner ofre«.
Ved mørkets frembrud passerer vi Farc’s kontrolpost og kører ind i El Diamante»Fred med FARC var en umulig drøm for nogle år siden. I dag har vi det«.
Den norske komite tildeler Santos prisen med vurderingen af, at det kræver international bevågenhed og støtte, hvis fredsprojektet skal gennemføres. Det er således en moralsk opbakning til en præsident, der har bragt fredsprocessen længere end nogen anden før ham, fremgår det af indstillingen.
Der er »intet land, der har hjulpet Colombia med fredsaftalen så meget som Norge«, sagde præsidenten i en tak til det nordiske værtsland.
»Norge er kendt for sin vedvarende vilje til at opnå fred, og I har hjulpet Colombia flere gange med at finde fred med FARC«, sagde han.
Da præsidenten i begyndelsen af sidste måned modtog beskeden om modtagelsen af den glorværdige pris, kom det på et mildest talt kaotisk tidspunkt.
Fem dage forinden havde den colombianske befolkning i en folkeafstemning kaldt et nej tak til den fredsaftale, Santos de sidste fire år har forhandlet med FARC.
Prisen er således et signal om vigtigheden af aftalen.
»Den er til stor hjælp for mig, forhandlerne og det colombianske folk«, sagde han og tilføjede, at han håber, at forfatningsdomstolen næste mandag giver grønt lys for en hurtig implementering af aftalen.
Farc er blevet hjemme
Med sig til den norske hovedstad har Santos sin kone, tre børn og de to politikere, Clara Rojas og Ingrid Betancourt, som i 2002 og seks år frem sad som gidsler hos FARC.
FARC selv er imidlertid ikke repræsenteret, da Santos ikke ønsker »at skabe problemer for den norske regering«.
»Det faktum, at FARC ikke er her, hænger sammen med, at jeg ikke ønsker at skabe et problem for den norske regering. FARC skal fortsat gennemgå retslige processer i Colombia, før deres medlemmer kan rejse frit ud i verden«.
FARC vil imidlertid være der »i hjertet og i ånden«, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AP, som videre oplyser, at én af FARC's advokater vil repræsentere oprørsgruppen under ceremonien lørdag.
Børnene blev vækket af skrigene fra torturhusetKort før pressemødet, stak en 15-årig svensk pige hånden i vejret og spurgte, hvordan fremtiden ser ud for Colombias unge.
»Fredsaftalen er for de unge«, svarede Santos og tilføjede:
»Det her er netop vigtigt for de, som skal leve i Columbia i fremtiden. Vi har haft 50 års krig, og jeg har ikke levet en eneste dag i fred. Vi har store mængder ressourcer, der ikke er blevet udnyttet ordentligt pga. konflikten. Det her giver nye ruter og nye muligheder«.
fortsæt med at læse
