Da det om morgenen 24. juni sidste år stod klart, at et flertal af briterne havde stemt for at forlade EU, var gaderne i Londonforstaden Hornchurch fulde af brede smil.
Hornchurch ligger i valgdistriktet Havering, hvor hele 70 procent af vælgerne stemte ’leave’. Dermed lå man i toppen over områder, hvor flest havde stemt for en exit for unionen. Folk i Hornchuch fortalte Politiken, at de følte, at de havde sejret over eliten inde i centrum, hvor langt de fleste havde stemt ’remain’.




























