Hvis man skal gætte, hvad en tilfældig britisk vælger stemte ved EU-afstemningen sidste år, så er man bedst hjulpet ved først at finde ud af, hvad han eller hun mener om indvandring.
Uvilje mod indvandring kan bedre end nogen anden undersøgt faktor forklare, hvad der kendetegner de briter, der stemte for en britisk exit fra EU – kaldet ’Brexit’. Det viser forskning foretaget af Simon Hix, der er blandt Storbritanniens førende forskere i europæisk politik.




























