Anklagemyndigheden i Tyskland har besluttet at indlede en strafferetslig efterforskning mod den tidligere direktør for VW-koncernen, Martin Winterkorn. Han er mistænkt for svig i den såkaldte diesel-skandale.
Flere VW-medarbejdere skal efterforskes
Det er statsanklageren i byen Braunschweig, som VW-hovedkvarteret i Wolfsburg, hører under, der har taget det drastiske skridt, meddelte statsanklageren i dag. Efterforskningen kommer ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung også til at omfatte mellem 21 og 37 medarbejdere i koncernen.




























