Indrejseforbud til USA fra syv overvejende muslimske lande har fået flere topchefer hos store tekvirksomheder, heriblandt Google, Apple, Facebook og Twitter, til tasterne.
I interne mails til ansatte og offentligt på sociale medier udtrykker de utilfredshed med det nye dekret, der forbyder indrejse til USA fra borgere i Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen. Forbuddet blev underskrevet af USA's præsident Donald Trump i fredags og gælder i 90 dage. For Syriens vedkommende gælder det på ubestemt tid.




























