Brug for solidaritet
Ryszard Czarnecki, Polen. Vicepræsident i Europaparlamentet. Sidder i den konservative EU-kritiske ECR-gruppe sammen med blandt andet Dansk Folkeparti. Han er valgt ind for det polske regeringsparti PiS.
»Nu har Europa brug for solidaritet. Europa må stå samlet. Jeg mener, at vi skal tilbage til rødderne. Det samlede Europa har været særlig stærkt, når medlemsstater har fundet kompromiser og konsensus om hovedemnerne. Det vil være godt for den europæiske fremtid, hvis vi kommer tilbage til de principper«.




























