At tilbageerobre suveræniteten og tage kontrol over egen lovgivning var en af de vigtigste drivkræfter bag Brexit. Og nok er Storbritannien efter planen ude af EU om to år, men EU-lovgivningen slipper briterne ikke for lige foreløbig. Det står klart, efter at den britiske regering i går offentliggjorde en hvidbog, en dybdegående rapport, om ’The Great Repeal Bill’ – lovgivningen bag det britiske EU-exit.
Ifølge hvidbogen vil briterne gøre EU-lov til gældende ret i Storbritannien efter Brexit – der er tale om op mod 19.000 stykker EU-regulering ifølge det britiske parlaments bibliotek.




























