Uundgåeligt?
En halv milliard skattekroner er blevet brugt på en sydøstasiatisk kommission, som har anvendt pengene ufornuftigt og intet kan stille op, mens landene omkring floden Mekong ser stort på miljø og samarbejde og bygger dæmninger på flodens hovedløb. Antropolog og chefrådgiver Kurt Mørck Jensen, som ved sit 25-års jubilæum i Udenrigsministeriet blev kaldt for Mr. Mekong, fordi han har været med i dette udviklingsprojekt over så mange år, kalder det »uundgåeligt«.




























