For kun et år siden var Bruno Studer gymnasielærer i Strasbourg. I dag er hans liv forandret. Han er stadigvæk gymnasielærer, men han er samtidig den lokale leder af Emmanuel Macrons parti La République en Marche, og hvis alt går godt, er han om godt en måned medlem af den franske Nationalforsamling.
Præsident Emmanuel Macron har forandret Bruno Studers liv, erkender den unge gymnasielærer, som torsdag fik meddelelsen om, at han er en af partiets kandidater i landets 577 valgkredse.




























