Donald Trump afværgede en alvorlig politisk krise, da republikaneren Karen Handel knebent vandt nattens suppleringsvalg i Georgia over Demokraten Jon Ossof.
Valget, der er det dyreste valg til Repræsentanternes Hus i USA’s historie med samlede udgifter på over 265 millioner kroner, blev i høj grad set som en folkeafstemning om præsidenten. Hvis den 30-årige Ossoff havde vundet den normalt stensikre republikanske valgkreds, kunne det have udløst betydelig uro i præsidentens politiske bagland.




























